Body temple

Mindful cuddling

Body Temple – Mindful Cuddling

 

Body Temple – Mindful Cuddling er en aften med næring til din krop og sjæl, som styrker din opmærksomhed for dine sande grænser og længsler. I en rolig og tryg stemning laver vi ukomplicerede øvelser, hvorigennem vi øver os i at finde frem til vores eget indre flow og at lytte til kroppens visdom.

Vi giver og modtager bevidst berøring med opmærksomheden rettet mod hvad vi har brug for mere eller mindre af og det bliver det nemmeste i verden at sige til og fra. Ukompliceret, som en dans, står du stærkt i dig selv og mærker dig selv i din egen proces. Vi sætter klare rammer, som skaber tryghed, rummelighed, ro, og hvor du mødes med omsorg og accept. Det handler om DIG. Dine grænser. Dine behov. Dine længsler. Din tryghed. Det er lige som det skal være.

Workshoppen er for både mænd og kvinder.

Berøring, kærtegn, knus, varme, nærvær og fortrolighed stimulerer også frigørelsen af lykke-hormonet oxytocin.


Ekstra gevinster ved Oxytocin:

“Positive følelser så som taknemmelighed og kærlighed ændrer hjertets fundamentale rytme, og en kohærent hjerterytme stimulerer kroppens organer til selvhelbredelse. Oxytocin stimulerer kærlighed, generøsitet, empati, tillid, gavmildhed, tolerance, taknemmelighed, evnen til at huske og til at fokusere, at yde toppræstation osv. Oxytocin i kroppen får blodtrykket og pulsen til at dale, og det gør det nemmere for dig at optage næringsstoffer. Immunforsvaret styrkes, og du føler ro, velvære, glæde og varme. Oxytocin giver dig følelsen at være elsket, og det forøger dine evner til at elske dig selv og andre.” – Gitte Holst Larsen, Udviklingsakademiet
caressing


Pris
:
150 DKK pr. person pr. aften

Tid:
19.00-21.30

Workshoppen er for både mænd og kvinder.


Vores gæster siger:

 

“Det er en blidere udgave af Melting Monday men med direkte fokus på din egen rejse i af mærke og sætte dine grænser i en hjertelig situation med andre der deler sammen navigation system. At fjerne sig fra eller lægge sig til. Som alt i livet. Kom og vær med.”
-Lotus Cecillia Skovgaard
“Min oplevelse fra i går er, at jeg gav mig selv en rigtigt god gave ved at deltage i Mindful Cuddling-workshoppen. Det var trygt, behageligt, udfordrende på den gode måde – og meget lærerigt. Det er bl.a. meget sundt at blive udfordret på både at man selv har og tager ansvar, mærker og sætter ens grænser – samt dette med at afslutte når det er ‘nok’ uden at skulle undskylde eller forklare.”
 -Linda

“Mindful cuddling er: at mærke, følge, bekræfte og styrke fornemmelsen for sine indre impulser, sit indre flow og opleve hvordan det på forunderlig vis går op i en højere enhed med den øvrige gruppe i klare trygge rammer, hvor behov bliver mødt.”
 -Maiken Løvgren

“Tror mit ur gik i stykker! Det føltes som om de 2 timers “body temple” var gået inden vi gik i gang – hvis det nu varede 12 eller 24 timer i stedet for, kunne det være det føltes som de 2 det faktisk varede. Takker for en fantastisk aften.”
Michael G. Jensen
“Mindful Cuddling er at stille længslen i min sjæl og min krop efter nærhed, omsorg og varme. Jeg mærker, at jeg er i stand til at elske alle og lade dem komme mig nær. Og jeg vil blive i stand til at indgå et forhold ud fra et valg i stedet for ud fra et behov. Og lige nu er hele mit indre varmt og blødt, jeg føler mig forkælet og tryg, og jeg er dybt rørt og taknemmelig. Tak”

-Christa Gunilla Wolf

Book Online

 

IMG_9811-e1445334399630 2
ZQ0O4609-e1445332549215
ZQ0O4595